





Professionelle løsninger til terrænregulering og byggefelter
Hos Mundberg A/S udfører vi terrænregulering for erhverv og offentlige projekter, hvor korrekt planering og tilpasning af terrænet er afgørende for det videre anlægs- eller byggearbejde. Vi skaber de rette forudsætninger for byggefelter, veje, belægninger, regnvandsløsninger og øvrige anlæg ved at sikre, at terrænet lever op til projektets krav og specifikationer.
Vi arbejder med både mindre og større terrænreguleringer, hvor præcision, effektiv udførelse og tæt koordinering med bygherre og rådgivere er en naturlig del af processen. Uanset projektets omfang har vi fokus på at levere et ensartet og veldokumenteret resultat, der understøtter de næste faser i byggeriet.
Det får du med Mundberg A/S
Vi leverer gennemarbejdede løsninger med styr på logistik, tid og kvalitet.
Gennemarbejdede løsninger med fokus på logistik og planlægning
Tæt styring af tid, økonomi og kvalitet
Ansvarlig jordhåndtering med egne depoter og fokus på transportoptimering
Kompetence til både store og små anlægsprojekter
Erfaring fra både offentlige og private entrepriser
Fleksibilitet til både hoved-, total- og fagentrepriser
Præcis planering skaber de bedste forudsætninger
Et korrekt reguleret terræn er fundamentet for et vellykket anlægsprojekt. Derfor arbejder vi systematisk med opmåling, afsætning og planering, så byggefelter og terræn tilpasses de projekterede koteringer og faldforhold. Vi har egen landmåler som altid gennemgår alle projekteringer i forhold til bygbarhed og faldgruber, så disse bliver fanget tidligst muligt.
Vi anvender moderne maskiner med GPS-udstyr, som sikrer høj præcision og en effektiv udførelse. Vores landmåler udarbejder gravefiler til maskinerne og assisterer og supportere ved udfordringer. Det minimerer risikoen for efterfølgende tilpasninger og skaber en stabil base for de efterfølgende entrepriser.
Vores erfaring gør os i stand til at håndtere både enkle og komplekse terrænreguleringer, hvor eksisterende forhold, jordmængder og logistik skal tænkes sammen.


Effektiv håndtering af jord og terræn
Terrænregulering handler om mere end at flytte jord. Det kræver en gennemtænkt plan for jordhåndtering, opbygning og komprimering, så terrænet bliver stabilt og langtidsholdbart.
Vi udfører blandt andet:
- Regulering af terræn
- Planering af byggefelter
- Tilpasning af kote- og faldforhold
- Afretning før belægninger og anlægsarbejde
- Jordflytning og intern jordhåndtering
- Opbygning og komprimering af terræn
Fokus på ressourcer
I Mundberg A/S har vi stor fokus på ressourceudnyttelse af materialer, derfor bliver terræn- og jordprojekter gransket nøje af både landmåler og projektledelsen, med fokus på at genanvende og genindbygge mest muligt. Ved at genanvende jord, hvor det er muligt, og optimere jordbalancen på pladsen kan vi ofte reducere både transport, ressourceforbrug og projektets samlede miljøpåvirkning.
Styring & dokumentation
Alle projekter med terrænregulering vurderes for mulige forbedringstiltag og optimering, både ved tilbudsgivning samt løbende i bygeprocessen. Virksomhedens målsætning, politik og værdier bygger på ansvarlighed, god planlægning, materialehåndtering, samt at arbejdet med værdiskabende kvalitet, miljø og arbejdsmiljø (KMA), er en central del af udførelsen for vores projekter. Vores kvalitetssystem er udarbejdet som et struktureret dynamisk system, der kan tilpasses alle typer af projekter. Vi dokumenterer vores arbejde digitalt på platformen Dalux som sikrer sporbarhed i hele processen. Mundberg A/S er ikke kun motiveret af at udføre projekterne, men det at samarbejde, udvikle og skabe sammen, giver stærke relationer mellem mennesker. Mundberg A/S ønsker at være kendt for sine solide kompetencer, professionelle håndtering, sparring og agilitet.
Kvalitet, sikkerhed og dokumenteret udførelse
Terrænregulering stiller høje krav til planlægning, præcision og koordinering. Hos Mundberg A/S arbejder vi med faste procedurer for kvalitetssikring og dokumentation gennem hele projektet.
Vi prioriterer et sikkert arbejdsmiljø og en effektiv byggeplads, hvor arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende krav, projektmateriale og tidsplan.
Den strukturerede tilgang betyder, at bygherren får et veldokumenteret resultat og et terræn, der er klar til den videre udførelse uden unødige forsinkelser eller ekstraarbejder.
Lad dig inspirere af vores referenceprojekter indenfor terrænregulering
Vil du høre mere om terrænregulering?
Kontakt os i dag og få en løsning med overblik og fremdrift. Vi står klar til at rådgive og levere et arbejde, der matcher dine behov og forventninger.
Ved at skrive til os accepterer du, at vi behandler dine oplysninger med det formål at besvare din henvendelse.
Ofte stillede spørgsmål om terrænregulering
Terrænregulering er tilpasning af eksisterende terræn ved at flytte, tilføre eller fjerne jord, så området får de ønskede koter, fald og niveauer. Det kan blandt andet være nødvendigt ved etablering af byggefelter, veje, belægninger og regnvandsløsninger.
Terrænregulering kan være nødvendig, når et areal skal klargøres til byggeri eller anlægsarbejde, eller når eksisterende terræn ikke har de nødvendige niveau- og faldforhold. Formålet er blandt andet at skabe et stabilt grundlag for det videre arbejde og sikre, at terrænet passer til projektets projekterede koter og afvanding.
Terrænregulering kan omfatte opmåling, afsætning, afgravning, opfyldning, jordflytning, planering og komprimering. Hos Mundberg anvender vi blandt andet GPS-udstyrede maskiner og egne landmålerkompetencer til at udføre arbejdet efter projektets koter og faldforhold.
Jordmængder og jordbalance bør tænkes ind tidligt i projektet. Hos Mundberg har vi fokus på at genanvende og genindbygge jord på projektet, hvor det er muligt og relevant. Det kan reducere behovet for bortkørsel og tilførsel af materialer samt begrænse transport og ressourceforbrug.
Korrekte koter og fald kræver præcis opmåling, afsætning og løbende kontrol. Hos Mundberg gennemgår vores landmåler projekteringen og udarbejder gravefiler til GPS-udstyrede maskiner. Det bidrager til, at terrænet udføres efter projektgrundlaget og er klar til de efterfølgende arbejder.











