Et job med plads til ambitioner
Hos Mundberg A/S forventer vi noget af hinanden.
Vi går op i faglighed og ordentlighed, og vi mener, at et godt stykke arbejde skal være noget, man kan være stolt af. Samtidig ved vi, at dygtige medarbejdere ikke kommer af sig selv. De skal have mulighed for at lære, prøve kræfter med nye opgaver og få mere ansvar i takt med deres udvikling.
Derfor ser vi ikke nødvendigvis din nuværende titel som din endestation.
Du kan begynde ét sted og ende et helt andet.
Juniorlærling → Lærling → Faglært medarbejder → Formand → Projektleder
Vejen er ikke ens for alle. Det vigtigste er, at der er mulighed for at udvikle sig for dem, der har lysten og evnerne.
Lærling
Som lærling hos Mundberg A/S bliver du en aktiv del af projekterne og arbejder sammen med erfarne kolleger.
Vi tager uddannelse alvorligt. Derfor handler en læreplads hos os ikke kun om at komme igennem uddannelsen. Målet er, at du udvikler dig til en dygtig fagperson, der forstår både håndværket, kvaliteten, sikkerheden og samarbejdet omkring en opgave.
Du får gradvist mere ansvar, efterhånden som dine kompetencer vokser.
Og gør du det godt, bestræber vi os på at finde en vej videre i Mundberg A/S i samarbejde med dig – som afspejler dine jobdrømme og motivere dig.
Faglært medarbejder
Vores medarbejdere er fundamentet under det arbejde, vi afleverer.
Som medarbejder hos Mundberg A/S bliver du en del af et hold, hvor vi forventer, at du tager ansvar for dit arbejde og hvor du samtidig kan forvente, at virksomheden og dine kolleger bakker dig op.
Opgaverne varierer fra projekt til projekt og kan spænde over landskab, anlæg, kloak og infrastruktur.
Vi sætter pris på mennesker, der kan deres fag, men også på dem, der gerne vil lære mere. Har du ambitioner om større ansvar, vil vi gøre alt, hvad vi kan for at udvikle dig.
Formand
Som formand er du bindeleddet mellem projektet, medarbejderne og projektledelsen.
Du er tæt på produktionen og har en vigtig rolle i at sikre fremdrift, kvalitet, sikkerhed og et godt samarbejde på pladsen.
Hos Mundberg A/S skal en formand ikke bare kunne styre en opgave. En god formand skal også kunne skabe et stærkt hold.
Det kræver faglig forståelse, overblik og evnen til at kommunikere med både medarbejdere, projektledelse og de øvrige aktører på projektet.
Til gengæld får du reel indflydelse og mulighed for at være med til at træffe beslutninger tæt på arbejdet.
Projektleder
Som projektleder hos Mundberg A/S får du ansvar for helheden.
Du arbejder med planlægning, økonomi, kvalitet, dokumentation, samarbejdspartnere, medarbejdere og fremdrift, samtidig med at du bevarer forbindelsen til det arbejde, der foregår ude på pladsen.
Vi tror på projektledelse tæt på virkeligheden.
Derfor skal vores projektledere både kunne arbejde struktureret og være til stede, når der skal findes praktiske løsninger.
Du får ansvar og beslutningskraft, men står ikke alene. Vi arbejder tæt sammen på tværs af organisationen og bruger hinandens erfaring til at skabe de bedste løsninger.
Juniormesterlære
Er du i 8. eller 9. klasse og har lyst til en mere praktisk skoledag? Med juniormesterlære kan du kombinere undervisningen i skolen med typisk 1-2 dage om ugen i en virksomhed.
Hos Mundberg A/S har vi allerede to unge i juniormesterlære, som får mulighed for at opleve hverdagen i entreprenørbranchen og prøve kræfter med faget i praksis.
Som juniormesterlærling bliver du en del af holdet og kommer tæt på vores projekter, hvor du lærer af erfarne kolleger og får indblik i arbejdet på en rigtig arbejdsplads.
Du behøver ikke kunne noget på forhånd. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig, møder med en god indstilling og har lyst til at lære.
Forhåbentlig giver forløbet både praktisk erfaring og lyst til mere – måske bliver juniormesterlære det første skridt mod en erhvervsuddannelse og senere en læreplads hos Mundberg A/S.
Hvem passer godt ind hos Mundberg?
Du behøver ikke passe ind i en bestemt kasse.
Men vi sætter pris på mennesker, der tager ansvar, holder deres aftaler og går op i kvaliteten af det arbejde, de afleverer.
Vi forventer også, at du bidrager til holdet. Entreprenørarbejde er en holdsport, og de bedste projekter bliver skabt, når vi kommunikerer ordentligt, hjælper hinanden og løser problemerne sammen.
Til gengæld får du en arbejdsplads med korte beslutningsveje, faglige ambitioner og mulighed for at få indflydelse på din egen udvikling.


Skal dit næste job være hos Mundberg A/S?
Send os en kort ansøgning og fortæl, hvem du er, hvad du kan, og hvad du gerne vil arbejde med.

