





Detaljer om referencen
Mundberg A/S har som hovedentreprenør udført et teknisk krævende projekt ved Hotel Clarion i Københavns Lufthavn. Kloakprojektet blev gennemført i tæt samarbejde med rådgiverfirmaet Artelia, og omfattede etablering af et avanceret fedtudskilleranlæg med tilhørende slamfang og kloakinstallationer.
På trods af en relativt beskeden entreprisesum på DKK 1,5 mio., var den tekniske kompleksitet høj. Anlægget bestod af en NS 40 l/s fedtudskiller, et slamfang på 6000 liter, samt brønde og kloakledninger, der samlet fyldte 12 meter i længden og skulle placeres 4 meter under terræn, alt sammen på et meget begrænset areal bag hotellet.
Entrepriseform
Hovedentreprise
Bygherre
Rådgiver
Årstal
2025
Entreprisesum
DKK 1,5 mio.
Adresse
Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup
Sikkerhed
AMK-B
Effektiv løsning i
trange forhold
Gravearbejdet foregik i et område tæt belagt med lufthavnens forsyningskabler, herunder 10-30 KV elledninger, gas, vand, fjernvarme og kloak. Der blev arbejdet med stor præcision og forsigtighed for at undgå forstyrrelser – både af forsyningsnettet og hotellets drift.
Hotel Clarion modtager dagligt over 15 store lastbiler via vareindleveringen, og det var afgørende, at driften kunne fortsætte uforstyrret. Derfor blev der planlagt natarbejde og etableret løbende overpumpning af spildevand for at undgå driftsstop. Projektet blev løst med høj faglighed og sikkerhed. Mundberg A/S bidrog også med en nødvendig VVM-screening i samarbejde med Københavns Kommune.


Kontakt os og få et tilbud på dit projekt
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med dit projekt? Så tag endelig fat i os – vi vender hurtigt tilbage

